August 2020 referat
Så har vi igen haft en hyggelig dag sammen i vores lille forening. Månedens Ceremonimester Sv.Erik, havde planlagt et besøg på Statens Naturhistoriske Museum, hvor han havde lavet en aftale med Tristan Otto. Vi mødtes kl. 11 til, for en sikkerheds skyld, et lille lægecheck hos Dr. Nielsen. Alle de fremmødte (John, Harald, Jørgen, Finn, Sv. Erik, Jens Steen, Niels og Torben) blev fundet sunde og raske. Vi var nu klar til at møde Tristan Otto, som viste sig at være en 66 millioner år og 13 meter lang Dinosaurer. Det var et imponerende syn. Godt de ikke lever mere. Således beriget med fortiden, gik vi over på STUE 11, hvor Sv. Erik havde bestilt det sædvanlige arrangement, med øl og snaps. Derefter skiltes vi i god ro og orden. Nogle skulle med bussen og nogle skulle med toget. Der var lidt langt at gå for togfolket, som måtte have et pitstop undervejs.
Mester Torben
Juli 2020
Den 8. juli kl.11, blev vi af månedens Ceremonimester Harald, inviteret til Københavns Bymuseum ( tidligere Overformynderiet ). Finn, Jens Steen, Torben, Sv. Erik, John, Erik og Harald kunne efter behørig medicinering hos Dr. Nielsen begive sig ind på museet og se en særudstilling af Københavnermaleren Paul Fischer. Det er jo ham med de varme malerier fra bl.a. Højbro Plads og ham, som vel er skyld i, at vi stadig husker hvordan Københavns blomsterpige og fiskerkone på Gl. Strand så ud. Efter et par timers kunst, begav vi os til Kanal Cafeen, hvor Ceremonimesteren havde bestilt plads på Waterfront. Vi indtog som sædvanlig noget smørrebrød med øl og snaps til. Derefter var der stemning for at besøge Nick, hvor Finn gav en omgang. Efter således at være blevet beriget med kunst, mad og hinandens selskab, skiltes vi.
Mester Torben
13. maj 2020

VV 19 år, 2020
Det behagede hans velærværdighed Ræv nr. 74, Erling, at indkalde til møde på Kanal Bodegaen fredag d.28. kl.12, hvor han ville sponsorere en omgang Wiibroekaffe. Anledningen var klubbens 19 års fødselsdag. Efter et par koppers 'kaffe', var der bestilt Burgere på "Grillen Burgerbar" kl.13.
Derefter gik turen tilbage til Kanal Bodegaen, hvor der var eftersluk. Men vi bestemte os for, da turen til Bodegaen var lang, at lave et pit stop på Kafe Falken, hvor vi tankede op til turen.
Deltagerne: Jens Steen, Erling, Jørgen, Finn, Niels, Harald og Torben, skiltes derefter i løftet stemning.
Mester Torben
Efterskrift:
Efter redaktionens afslutning indløb følgende fra Ræv nr. 74:
Hej Ræve.
Tak for sidst, kan tilføje, kort tid efter at nogle af rævene var smuttet tilbage til Kanalen, kom der en mand ind på Falken og sagde:
Hvad laver I på mit værtshus?? Mandens navn var NULLE, så vi brugte lidt hyggelig tid med ham og røverhistorier fra gamle dage.
Ræveerling
170 år!
Den 12. februar kl. 13 var Rævene inviteret til 170 års fødselsdag hos Erik, som sammen med Armand, ville holde et selskabeligt arrangement, for at fejre deres, for Eriks vedkommende, 80 års fødselsdag (16. feb.) og for Armands vedkommende
90 års fødselsdag (19.feb.). Alle 12 Ræve deltog.
Vi nød bordets kulinariske glæder, som bestod af forskellige sild, røget laks, lun leverpostej, oksebryst, gammel ost og hjemmelavet potcase, alt garneret med diverse tilbehør og drikkevarer ad libitum. Efter at de to fødselarer var blevet begavet og hyldet med diverse taler og sange, var det tid til, at nyde kaffen og cognacen i den tilstødende salon. Efter en dejlig eftermiddag hjalp vi hinanden til toget.
Mester Torben
Flere billeder her